Det er koldt. Jeg længes altid mere efter min biofamilie i julen og til fødselsdage. Disse ligger med 3 ugers mellemrum, så jeg synes disse dage er svære.
Jeg kan jo ikke selv se, hvorfor jeg ikke er velkommen i familien. Jeg selv har været meget igennem og udviklet mig - lært meget. dette tænker jeg jo at biofamilien også kunne. Jeg ved at det må være svært at jeg dukker op, men som årene går, må der da også ske en udvikling der?
Det er bare svært for mig at forstå, da jeg bare gerne vil dem.
Mange advarer mig om at prøve at finde min biofar, da det jo kan være at han har en familie... Efter jeg selv har fået børn, kan jeg bare ikke forstå at man kan afvise sit eget barn.
Jeg leder jo ikke efter en ny familie. Jeg har en mor, en far, en bror, en mand og to fantastiske børn. Jeg vil bare gerne lære dem at kende.
Det er koldt. Sådan føles det her i julen, hvor jeg bare gerne ville ønske dem glædelig jul, men ikke gør det, da de ikke vil mig. Jeg håber selv på en hilsen den anden vej og har gjort det hvert år - også på min fødselsdag, men det sker ikke.
Er jeg bare naiv? Jeg ved det ikke, men det er vigtigt at stå ved mine følelser, så det vil jeg gøre....
