Jeg har altid været sikker på at kontakten til min biofamilie var det rigtige, for det føltes bare rigtigt. Jeg ligner dem og jeg vil gerne lære dem at kende.
Gennem årene er jeg blevet afvist, men jeg har ikke villet eller kunnet acceptere at de ikke vil mig. Det er ved at gå op for mig. Jeg er mere værd end at stå ude på sidelinjen og blive holdt hen. Det er en svær erkendelse at jeg ikke betyder det samme for dem som de betyder for mig - men nok det bedste at kunne erkende for at komme videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar