tirsdag den 2. februar 2016

Jeg har mødt biomor...

Det er desværre alt for længe siden jeg har skrevet her. Jeg er her stadig. Jeg bruger stadig energi på at få ro på i min søgen efter ... ro.

Min søgen efter min biofar er stadig aktiv. Det kom så langt at jeg faktisk fandt en af de tyskere som havde været i samme by, samme sted og næsten samme tid... Bare et år for sent. Så må starte forfra igen.

Jeg har mødt min biomor. Jeg troede aldrig det ville ske. Dagene op til havde jeg det helt fysisk dårligt - det føltes som et pres. Jeg tog afsted og  havde ingen forventninger. Det turde jeg ikke. 
Jeg fik et høfligt håndtryk og vi satte os et sted og drak juice. Fik lidt svar på min begyndelse på livet og lidt small talk. Det var dejligt at de hende i virkeligheden. Det var ikke et gensyn som i sporløs - men følte det var fint og ægte. Vi sagde farvel efter nogle timer og fik et knus. Er glad for at jeg gjorde det.

Om jeg nogensinde finder biofar, ved jeg ikke... Men giver nok aldrig op...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar