søndag den 9. februar 2014

En lille ny....

Det er længe siden jeg har skrevet på bloggen!

Har været ret optaget af at forholde mig til mig selv. Jeg skal være mor igen og ligesom sidste graviditet, fylder følelserne omkring min adoption, svigt, usikkerhed osv. igen helt vildt meget. Jeg troede egentlig ikke, at jeg skulle igennem dette igen. Jeg gik ud fra at en gang måtte være nok, men det var det ikke.

Jeg ved jo, at det bare er noget jeg skal igennem, men når man lige er i det, er det ikke så fantastisk. Jeg oplever min egen frygt for at svigte mine børn, angst for at dø fra dem og det kommer rigtig tæt på, at jeg blev givet væk efter fødslen.

Det er bare nogle følelser, som jeg bliver nødt til at forholde mig til - for de er der jo nok af en grund. Mener med det, at hvis jeg bare gemmer dem væk, dukker de nok op en anden gang.

Ud over dette, er det jo helt fantastisk at skulle være mor igen! Ser mig som meget heldig og værdsætter virkelig at jeg får muligheden for at opleve dette:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar