søndag den 30. september 2012

Mit første hjem - Skodsborg

Efter at have været en del igennem mht til at være adopteret - her at opsøge min biologiske mor, være gravid og blive mor, havde jeg en rigtig rar oplevelse ved at besøge Skodsborg.

Jeg kender ikke historien fra min fødsel - om jeg blev taget fra min biologiske mor med det samme eller hvad der skete, men jeg var nogle dage på hospitalet. Herefter blev jeg hentet til Skodsborg Observationshjem, hvor jeg boede i ca. 4 måneder inden mine forældre hentede mig.

For nylig var jeg på Nord Sjælland og havde muligheden for at se børnehjemmet. Det er nu lukket, desværre, men det var muligt at køre dertil og se det. Det ligger på Strandvejen i Skodsborg, ret afsides fra vejen, men med den smukkeste udsigt lige ned til vandet. En rigtig flot og charmerende gammel villa.


Jeg havde forestillet mig noget helt andet. Jeg havde nok forestillet mig, at det var mere institutions agtigt. På en eller anden måde gav det fred og glæde at se dette sted. At det var så idyllisk og fint og jeg kan nu på en eller anden måde, se det som starten af mit liv og ikke kun bortadoptionen.

Jeg har nogle udskrifter fra min journal fra Skodsborg. De første gange jeg læste dem, tuede jeg. Jeg syntes, at det var så rørende at læse om mine første dage, da der jo aldrig var nogle der havde eller kunne fortælle om det.


Efter jeg selv er blevet mor, er alle de små fremskridt og småting omkring min datter bare så vigtige, så nu betyder disse journaler endnu mere for mig. Dejligt at læse om mig selv, når mine tanker fra dengang altid har drejet sig om bortadoptionen.

10 kommentarer:

  1. Ja, det ser faktisk rigtig hyggeligt ud :) Jeg kan godt forstå, at det er rart for dig, at se noget fra du var helt spæd. Vi som adopterede mangler jo en hel masse viden, som andre måske tager for givet: Hvordan var det, da vores biomødre var gravide med os, hvordan var fødslen, hvordan så vi ud som nyfødte osv. Hvor er det dejligt, du har fået de papirer. Jeg blev helt rørt på dine vegne, og de beskriver dig så kærligt... Men jeg er også ekstremt sensitiv omkring det hele for tiden :)

    SvarSlet
  2. Ja det er bare rigtig dejligt at have noget info om starten af mit liv. Selv om det bare er et par sider, så betyder det rigtig meget og skal nogen gange lige have det frem og læse:o)

    SvarSlet
  3. Hej Louise. Jeg har også boet på Skodsborg Observationshjem. Jeg er super nysgerrig på hvordan du har fået din journal, og endnu mere besøgt Skodsborg. Kan du hjælpe på vej? Ville jo gerne helt til bunds i mit ophold. Kom også direkte fra hospitalet på Skodsborg, og var der i 7 mdr...på forhånd tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe. Tak for din besked:o) Min adoptivforældre fik en lille "journal" med, da de hentede mig. Det var 2 sider med info om vægt, mad og helbred mm.
      Jeg har ikke selv forsøgt, men ved at andre har kunne søge aktindsigt i deres "børnehjemssag" Jeg har tidligere været i kontakt med en forstander fra Skodsborg, som desværre ikke kunne hjælpe med dette. Derimod har jeg fået agtindsigt i min adoptionssag, som ligger i det amt dine adoptivforældre boede i, da de adopterede dig. Det kan også være spændende læsning.
      Jeg har ikke været inde på Skodsborg. Jeg kørte forbi og så det fra haven. Gik lidt rundt og kiggede. Det var en oplevelse. Ville også rigtig gerne ind og se det - det har min bror været. Han fik kontakt med den forstander/psykolog der var der, da han boede der. Om det kan lade sig gøre i dag ved jeg desværre ikke. HVornår boede du der? :o)

      Slet
    2. Hej Karin

      Tusind tak for dit svar. Jeg boede der fra september '76 og 7 mdr. frem. Ville egentlig super gerne mødes med andre 'som os'. Prøvede at se om jeg kunne finde en FB gruppe (det er jo så moderne ;)) men det lykkedes ikke.

      Min biomor er fra Brønshøj og min biofar er fra Rødovre, så er lidt i tvivl om hvor jeg skal rette henvendelse til for at få aktindsigt. Jeg er født på Rigshospitalet og har fået min fødselsattest, samt deres navne derfra. Har dog ikke lyst til at opsøge nogen af dem :)

      Tak så langt :)

      Slet
    3. Har faktisk lige fundet en FB gruppe...ved ikke om du kender den...Skodsborg spædbørnehjem...super fin faktisk :)

      God dag :)

      Slet
    4. Hej igen😊 ang aktindsigt så er det det amt dine adoptivforældre boede i da du blev adopteret - ikke dine bioforældre😊

      Kender du gruppen på Facebook "dansk adopterede"? Det er en fantastisk gruppe hvor man kan hente forståelse, erfaring eller bare gode råd😊

      Ja er med i gruppen for Skodsborg børnehjem - så du blev medlem😊

      Synes helt bestemt du skal finde gruppen for dansk adopterede - og hvis du ikke kan finde den kan jeg tilføje dig evt?😊 mvh karin

      Slet
    5. Tusind tak :) har lige fundet den :)

      Dbh Dorthe

      Slet
  4. Jeg er også adopteret og har været på Skodsborg Spædbørnehjem i 1967

    vh Jacob Striboldt

    SvarSlet
  5. Jeg er adopteret og var på Skodsborg i 1962 vil så gerne vide mere om stedet

    SvarSlet