Min egen historie - kontakt til biomor

Da jeg havde fundet adressen på min biologiske mor, lykkedes det mig også at finde hendes email. Jeg havde også telefonnummer og havde dermed en masse muligheder for at kontakte hende.
Jeg var meget bange for at kontakte hende. Når jeg ser tilbage, var jeg meget bange for at blive afvist (svigtet) og nok derfor jeg endte med at skrive en mail til hende.

Jeg skrev en mail, hvor jeg kort fortalt skrev, at jeg gerne ville have lidt oplysninger om starten af mit liv og at jeg godt kunne forstå, hvis hun ikke ville have kontakt, hvis jeg nu var en hemmelighed. Jeg skrev ikke engang mit efternavn og skrev fra en anonym mail!!

 

Alt dette, kan jeg se nu, var en måde at beskytte mig selv. Jeg tog for givet, at hun garanteret ikke ville mig, jeg ville ikke udlevere mig selv og jeg turde ikke fortælle, hvor meget jeg egentligt havde brug for at have kontakt til hende.

Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg have fortalt, hvor meget hun altid har fyldt i mit liv - i mine tanker. At jeg gerne vil have kontakt, at jeg ikke er negativ over hendes valg og at jeg gerne vil opbygge et venskab.

Men det gjorde jeg ikke og kan desværre ikke lave det om. Jeg kan nu se, at jeg nok ikke var helt klar til at tage kontakten. Jeg havde bare et meget stort behov for at vide noget og derfor gjorde jeg det. Det fyldte SÅ meget indvendigt, at jeg simpelthen blev nødt til det.

Da mailen var sendt, var jeg meget spændt på svar og jeg forventede, at der kon svar hurtigt. Det gjorde der ikke!

Da der var gået et par uger uden svar, sendte jeg et rigtigt brev til hendes adresse med ca. samme indhold som i mailen. Og her kom der heller ikke noget svar. Efter en uge sendte jeg igen en mail.
Der var ca. gået en måned fra den første mail var sendt, til der endelig kom svar.

Den første kontakt til min biomor. Jeg havde så ondt i maven, da jeg så der var en mail fra hende, kunne mærke så meget energi og nervøsistet i kroppen.

Jeg åbnede mailen og der stod: "Jeg kan ikke sende mail til dig, de kommer tilbage. - biomors navn"

Jeg sad bare og kiggede på linjen og fattede ikke en brik af hvad det betød og hvad hun mente. Mente hun, at jeg ikke skulle sende mail til hende? Mente hun, at man ikke kunne sende til min mail adresse? Var det en afvisning?

Jeg var både glad og skuffet. Glad for at der var kontakt, og skuffet over det svar der kom.

Nu var der kontakt og jeg vil en anden dag skrive om hvordan kontakten udviklede sig.