Min egen historie - opsøge biologiske forældre

Det tog rigtig mange år for mig, at nå dertil, at jeg var klar over, at jeg havde brug for at opsøge mine biologiske forældre. Jeg havde længe haft tanken, men jeg turde simpelthen ikke, for tænk hvis jeg blev afvist igen, og tænk hvis mine forældre blev skuffede over mig. Så det var en meget lang proces, inden jeg gjorde det.

Når man er dansk-adopteret, kan man, når man er fyldt 18 år, skrive til det sogn man er født i og få en udskrift af kirkebogen, hvor de biologiske forældre så står. Det gjorde jeg og der gik et par uger, inden jeg fik svar.

Det var meget surrealistisk at stå med brevet i hånden. Jeg havde troet, at jeg ville være glad, men jeg var helt tom for følelser. Da jeg åbnede brevet, var der to små lapper papir, som var udklippede kopier af kirkebogen. Det var skrevet med håndskrift og bare det at tyde, hvad der stod, tog lidt tid for mig. Så der gik nok en halv time, inden det virkelig gik op for mig, hvad der egentlig stod.

Min biologiske mors navn, cpr-nr og adresse stod på lappen, men min biologiske far var ikke registreret. Det kom som lidt af et chok for mig, for det havde jeg slet ikke haft med i mine overvejelser. Min biologiske mors navn var et meget almindeligt dansk navn og ved at søge på krak, var der flere hunderede tusinde, så det var ikke en hjælp.

Jeg gik ned på kommunen, da man der mod betaling, kan få oplyst om et familiemedlem stadig lever og hvor det bor, ved at oplyse cpr. Det var en meget venlig dame, som hjalp mig og jeg fik adressen uden at betale noget.

Så stod man der med kontakt oplysninger på sin biologiske mor og hvad så????

Jeg havde dengang ikke involveret andre end min kæreste i min plan og det var ret svært at gå med alene, da der var utrolig mange følelser involveret. Jeg ville jo helst bare ringe og sige "her er jeg", men det turde jeg slet ikke. Jeg var slet ikke klar til en evt. afvisning.

Det var en ret stressende tid og især fordi jeg gjorde dette alene. Jeg har før haft kontakt med andre, som har sagt, at det var vigtigt at have støtte, når man opsøger den biologiske familie, men jeg synes ikke, jeg ville skuffe mine forældre og derfor heller ikke involvere andre i det. Det kan jeg se i dag, at jeg skulle have gjort.

Hvis nogen læser dette og er i gang med processen, er jeg altid klar til at hjælpe med råd eller andet!!

Hvordan det gik, da jeg opsøgte min biologiske mor, vil jeg skrive om en anden gang.