Sharon Thomas

Billedet af "Sharon Thomas" siger mig vildt meget. Det er meget mærkeligt, for jeg har aldrig været interesseret i kunst eller det har aldrig fanget mig. Da jeg så dette billede på et museum, var jeg bare rørt.

                                                                                                   

Jeg ser en ganske alm. pige med sin cykel. Ikke noget specielt der. Det der er specielt, er det område hun står i, hvor man normalt ikke står med sin cykel.

Jeg ser mig selv i det på den måde, at jeg ude fra ser ganske normal ud, har normalt liv med mand, barn, arbejde, familie osv., men inden i, ser det nok ikke ud som andre. Lige på det tidspunkt hvor jeg så billedet første gang, var jeg lidt nede og derfor kunne jeg relatere til det mørke landskab, som hvad der rørte sig inden i mig. Det er dog ikke så mørkt længere.

Jeg ser pigen, som hvordan andre ser mig og landskabet hvordan jeg føler og hvordan jeg så ser verdenen ud af til. Hvor andre bare ser pigen, som er normal.

 

Regnbuen er håbet.

Synes det er et meget smukt billede!