Selvfølgelig kan de fleste godt forestille sig, at de selv ville søge, hvis de var i samme situation. Jeg har dog oplevet, at mange har svært ved at forstå, at man bliver ved med at være interesseret i den biologiske slægt efter man har søgt og fundet det man nu har.
For mit vedkommende er mine forældre desværre også nogle af dem, der har svært ved, at jeg er interesseret i min biologiske familie. De siger, det er i orden med dem, men deres kropssprog, mimik og interesse i det, fortæller noget helt andet.
Det er utroligt hårdt, at have en så stor længsel, som man føler er forkert, da man vil såre dem man elsker højest ved at følge sit hjerte.

Jeg føler det lidt som et svigt. Hvis man har adopteret et barn, ved man vel også, at der følger andet med end hvis det er et biologisk barn. Jeg forlanger ikke at de skal forstå. Jeg ønsker bare at blive lyttet til og at der er en reel interesse, selv om det er svært for dem.
Når man er adopteret, vil der jo altid være en biologisk familie. Men det betyder jo ikke at der er en følelsesmæssig relation til dem. Det betyder bare, at der er en biologisk forbindelse. Kærligheden og minderne vil jo altid være hos mine forældre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar