torsdag den 12. juli 2012

Drøm

I nat drømte jeg om min bio-familie - at vi var til den samme fest og endda endte med at snakke fredeligt sammen. Det er jo det, jeg inderst inde ønsker, så måske derfor jeg drømte det - eller også betyder drømmen noget helt andet og dybere.


Det var en rar drøm og en rar følelse at vågne med - men da det så gik op for mig, at det bare var en drøm, blev jeg da lidt skuffet!!

Men jeg har det nu også ok som tingene er nu. Det var meget værre, da jeg slet ikke vidste noget om min biologiske familie. Da kunne jeg gå og forestille mig alverdens ting - både gode og dårlige. Der var ønsket om at blive taget godt imod og frygten for at blive afvist. Frygten for at blive afvist fyldte meget og gjorde at der gik mange år inden jeg tog skridtet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar