Min egen historie - kontakt med biomor

Vil nu prøve at fortælle lidt om, hvordan kontakten med min biologiske mor var. Jeg sidder her og har slettet nogle linjer et par gange, for der er så meget at skrive, og det er lidt svært at finde ud af, hvad jeg skal starte med. Men jeg prøver og håber det er til at finde rundt i og forstå.

Da jeg modtog mailen fra min biomor om, at hun ikke kunne sende til min mail, skyndte jeg mig at sende hende en anden mailadresse at skrive til.

Desværre hørte jeg så ikke fra hende igen. Så jeg måtte igen, skrive til hende. Jeg skrev, at jeg ikke ville være påtrængende, men jeg havde brug for afklaring. Jeg skrev, at jeg gerne ville have lidt oplysninger eller have at vide, hvis hun ikke ville have kontakt. Jeg spurgte, hvordan hun havde det med, at jeg havde opsøgt hende.

Der gik nogle uger inden, der kom svar. Hun svarede, at hun ikke så ofte tjekkede sin mail og jeg bare kunne spørge, så skulle hun nok svare....!

Det er bare løgn, tænkte jeg. Jeg havde stillet en del spørgemål, som hun  jo bare kunne svare på og hun vidste jo også, at jeg havde skrevet til hende, så mon ikke hun så tjekkede sin mail...

Det var ret så frustrerende. Sådan gik det lidt frem og tilbage. Jeg skrev en masse om mine følelser, og at jeg gerne ville hende, men også ville acceptere, hvis hun ikke ville. Hun skulle bare sige til. Og igen spurgte jeg, hvordan hun havde det med, at jeg kontaktede hende.

Disse spørgsmål fik jeg aldrig svar på. Jeg ved ikke, hvordan hun havde det med, at jeg kontaktede hende. Jeg ved ikke, hvordan hun havde det med, at jeg blev bortadopteret. Jeg ved ikke, hvordan hun har det med, at vi havde lidt kontakt og nu ikke har.

Jeg skrev, at jeg ikke ville blive ved med at skrive, da jeg ikke følte hun ville have kontakt og skrev igen en masse spørgsmål.

Nu fik jeg svar. Jeg fik svar ang. min biologiske far, søster, familie, hvorfor jeg blev bortadopteret mm. Hun skrev det uden at beskrive, hvordan hun havde det med det. Hun skrev fx bare, at jeg blev bortadopteret, fordi hun var gået fra min biologiske far, havde fået læreplads og var flyttet PUNKTUM.

 

Jeg ved ikke, om det er mig, som forventede for meget, men jeg havde sådan brug for at vide, hvor hun stod i det. Jeg ville næsten hellere have en afvisning istedet for kolde facts.

 

Hun tøede lidt op på et tidspunkt og skrev, at hun gerne ville have kontakt, bare det var stille og roligt. Vi blev så venner på facebook og så stoppede det så også der. Hun blev igen ret afvisende og det var rigtig svært. Igen ville jeg hellere have en afvisning, så der var noget at forholde mig til, istedet for ikke at vide hvor man står.

Det sidste jeg hørte fra hende var: "Jeg vender tilbage". Det er så 2 år siden og jeg venter endnu... Nej det gør jeg egentlig ikke. Jeg har sluttet fred med, at det er gået som det er. Det var bare hårdt da det stod på og jeg ville da ønske, at vi havde haft en bedre kommunikation.

Jeg vil skrive om min biologiske søster og far en anden gang.