tirsdag den 11. juni 2013

Hvordan vil jeg opleve en ny graviditet?

Min datter skal efter planen engang være storesøster. Det gør jeg mig mange tanker omkring.

Som tidligere beskrevet, var min graviditet meget hård følelsesmæssigt. Det at jeg selv var blevet givet væk af min biologiske mor og dermed ikke følte mig værd at elske, havde været på børnehjem, kommet til en ny familie og følelsen af svigt kom rigtig tæt på.

Det var lige som om jeg nærmest genoplevede de følelser jeg selv havde som spæd. Jeg var meget sårbar,følte ikke jeg var værd at elske, og jeg var bange for at svigte min datter, selv da hun lå i maven. Da hun så kom ud, var jeg så opmærksom på, at hun ikke følte,at jeg svigtede hende, at jeg næsten var ved at gå ned over det selv, fordi jeg var hele tiden... selv når hun sov. Min psyke kørte i alarmberedsskab!



Jeg tænker nu, om jeg vil opleve det samme igen. Jeg kan mærke, at jeg allerede nu tænker, at jeg svigter min datter, hvis jeg bliver gravid igen. Jeg ved, at det er et tegn på, jeg ikke er klar endnu, men tænker om den følelse vil blive hængende,

Og følelsen af svigt over for barn nummer 2, når man ikke har alt den tid som man havde til nummer 1, er også noget jeg reflekterer over. Jeg ved, at den følelse har de fleste 2. gangs mødre, men jeg kender mine reaktioner og følelser, når det handler om svigt og det kan jeg slet ikke være i.

Jeg håber, at jeg har fået gennemlevet de værste og mest fundamentale følelser og ikke skal igennem det igen, hvis den tid kommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar