Det er ikke nemt at skrive om, da det er svært at forklare og redegøre for andre, hvad det handler om. Tænker andre at det er skørt? At jeg da burde have det godt? At man da ikke tager skade af at bo på børnehjem i bare 4-5 mdr? At det da var skønt at få sådan en dejlig kerne(adoptiv)familie.....
Sådan har jeg selv tænkt. Hvad er det dog der er galt med mig, når jeg føler denne dybe sorg jeg ikke kan sætte ord på? Hvorfor er jeg ked af det når jeg burde være glad? Der er da ikke noget at være ked af?
Med tiden har jeg mødt, set og læst om mange adoptivbørn der har det på samme måde. I den fantastiske gruppe på Facebook "Danske adopterede" er der en åbenhed og ærlighed, hvor man føler sig forstået og hørt! Mange terapeuter og psykologer bekræfter at det lille adoptivbarn oplever en stor sorg ved at blive bortadopteret. Dokumentaren om "Erik Valeur", som oplever at være påvirket af at have været levet 2 år på børnehjem og som opsøger sin fortid, giver også et fantastisk indblik og for mig genkendelse i disse svære og (u)forklarlige følelser, som følger nogle adoptivbørn.
Jeg har haft svært at ved knytte mig til andre - har haft svært ved afvisning - og det var nemmere at lade være end at gøre et forsøg, hvor man kunne fejle.
Heldigvis blev jeg opmærksom på dette og har arbejdet med det i mange år - gør jeg stadig. Så jeg kan leve med det - men det er bare så vigtigt, at de små børn som bliver taget væk i barselssengen - fra familien i hjemmet - fra det kendte - til noget helt ukendt, bliver støttet, hjulpet og forstået i denne sorg - for den er der!!! Der er ikke nogen der fortjener, at skulle leve med en så stærk sorg uden at alt bliver sat ind for at bearbejde den.
FORLADSHEDSTRAUME:
"Selve fødslen vil være en traumatisk begivenhed i sig selv, hvis moren er klar over, at hun ikke vil beholde sit barn. Smerterne bliver meningsløse og overvældende, og følelsesmæssigt vil hunantageligvis være fyldt af sorg, vrede og håbløshed. Under de omstændigheder kan der opstå alle mulige komplikationer, fordi det ”samarbejde”, der ideelt set skulle være
mellem mor og barn slet ikke kan fungere.
Og når barnet endelig er født, bliver det sikkert ikke mødt på sin naturlige
instinktive adfærd i forhold til at søge mad, kontakt og beskyttelse. Det bliver ikke budt velkommen til verden. For en del børns vedkommende bliver de konkret forladt allerede her. De bliver fjernet straks efter fødslen
og opnår derfor ikke at komme i morens arme eller blive lagt til hendes bryst. Det som ligger indbygget i barnet (og i moren) som en biologisk forprogrammeret plan bliverbrutalt afbrudt, og det er voldsomt traumatisk
Det tidlige forladthedstraume er hermed grundlagt.
Nervesystemet styres af den mest primitive del af hjernen kaldet reptilhjernen, og den har vi til fælles med krybdyrene.
De højere hjernefunktioner som pattedyr og primater udvikler er helt
afhængig af god yngelpleje.Det spæde barn kan ikke regulere sig selv. Når det er ophidset, reagerer det med en gråd, som er designet til at om
sorgsgiveren vil reagere på den. Ved at blive vugget,trøstet og få
den rette omsorg udefra, hjælpes barnet med reguleringen i nervesystemet.
Barnets sunde vækst og højere hjerneudvikling har brug for utallige
daglige følelsesmæssige interaktioner med moren, faren eller det man kalder ”en primær omsorgsperson”.
Når den sociale interaktion er for mangelfuld, vil barnets adfærd i højere grad blive præget af overlevelses adfærd; hvilket betyder,
at de områder af hjernen, der har med primitiv overlevelse at gøre, er de mest aktive.
Adoptivbarnet er således nærmest ”forprogrameret” til overlevelse, når det møder sine adoptivforældre, og selve mødet kan i sig selv være en overvældende og traumatisk oplevelse.
Det som for adoptivforældrene er kulminationen på en lang, besværlig proces i forhold til at få deres ønskebarn, er for barnet måske endnu en bekræftelse på en uforudsigelig, farlig verden, hvor man kun har sig selv at stole på..."
KILDE: Psykolog, cand.pæd.psych. Tove Mejdahl
http://seforeningen.dk/files/articlefiles/Bibliotek/Offentligeartikler/TERAPI%E2%80%93Anvendtteori/Forladthedstraume%20nervesystem%20og%20se-terapi.pdf
Det er SÅ smukt skrevet. Noget der virker bekendt.
SvarSlet