fredag den 30. november 2012

En lykkelig barndom

Det jeg skriver her i min blog, er de tanker og følelser, som jeg ikke føler andre forstår eller som jeg ikke er god til at dele med andre, da jeg føler mig ret "anderledes".

Derfor er størstedelen ret negativt betonet, også i forhold til mine forældre. Det er her, jeg kan komme ud med det og få luft. Og jeg får virkelig luft her. Det er rigtig dejligt at kunne være fuldstændig ærlig her og ikke lægge skjul på noget. Måske også derfor jeg er anonym!

Jeg har haft en tryg og lykkelig barndom sammen med mine forældre, som gjorde alt, hvad de kunne for at min bror og jeg havde det godt. De har smidt alt, hvad de har haft i hænderne, hvis vi havde brug for hjælp. 



Jeg har så haft noget med i bagagen, som de ikke har været udrustet til at få øje på, da man dengang ikke gik på forberedende kursus osv., når man adopterede. Og jeg har været ekspert i at skjule det, når jeg havde det svært, så vil med dette indlæg fortælle, at jeg ikke kunne have haft en tryggere barndom samt at jeg godt kan forstå at det har været svært at forstå, hvor jeg kommer fra.

Dermed mener jeg også, at det er utroligt vigtigt, at man bliver forberedt, når man adopterer. For om man så er 4 mdr eller 3 år, når man kommer til sin nye familie, vil der være noget med i rygsækken pga. en anderledes start på livet, som nogle gange kræver noget støtte og forståelse.

Tanker til Masho og alle andre i den situation!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar