mandag den 11. februar 2013

Har snakket med biomor!!

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet!! Har været herinde, men har ikke kunne ligge billeder ind og har så prøvet på at få det til at fungere...

Der er sket en del på "adoptions fronten". Jeg har som tidligere beskrevet her, virkelig prøvet at acceptere at min biomor ikke ønskede kontakt. Selv om jeg prøvede at acceptere det, har jeg haft SÅ mange følelser - især adskillelses sorger, som bare ikke ville blive mindre.

En dag fik jeg bare nok, og tænkte at nu måtte jeg virkelig gøre noget. Selv om min kære psykolog har fortalt mig mange gange, at man ikke bliver lykkeligere af at have kontakt til den biologiske familie, kunne jeg bare mærke, at jeg måtte gøre et eller andet.

Jeg skrev så til min biomor, at jeg accepterede hendes valg om ikke at have kontakt, men at jeg så selv ville arbede videre - her kontakte dem jeg ville i min søgen, hvis jeg fik brug for det. Jeg havde brug for at skrive det til hende og havde det godt bagefter!

 
Til min store overraskelse svarede hun ret hurtigt tilbage, at hun gerne gerne ville have kontakt. Vi skrev så lidt sammen - jeg lidt mere end hende - og da jeg gav udtryk for, at jeg følte det kun var mig som skrev, spurgte hun om hun måtte ringe....

GISP!!! Måtte lige trække vejret et par gange. Jeg har det meget nemmere, når jeg kan gemme mig på mail og beskeder. Men selvfølgelig tog jeg chancen. Vi snakkede i halvanden time om lidt af hvert.

Det var en rigtig behagelig samtale. Ikke noget med store følelser, men det havde jeg heller ikke brug for.

Efterfølgende har jeg bare følt en stor ro. Min adskillelsesangst er blevet mindre og jeg har det godt. Måske er det fordi jeg føker mig "accepteret". Måske er hullet blevet lukket. Måske er det den sidste brik. Jeg ved det ikke. Men det er ihvertfald smukt!!

Nu håber jeg, at vi langsomt kan opbygge en kontakt. Det er mit håb og ønske. Så må jeg se hvad der sker....

2 kommentarer:

  1. Hej Louise,
    jeg har tænkt på, hvordan du mon havde det. Hvor er det vildt, at du har fået snakket med din biomor!! Jeg er virkelig glædeligt overrasket, hele jeres historik taget i betragtning. Måske kan du også komme til at snakke med din søster nu jo. Puha, hvor er det spændende. Hvor er jeg glad på dine vegne :)

    SvarSlet
  2. Hej Saskia:o) Tusind tak for din kommentar. Er endelig kommet på nettet igen, så jeg kan svare:o) Ja det er ret vildt. Tør slet ikke tro for meget på det der sker, så tager en dag af gangen:o) Det ER ret spændende!! Læser med på din blog, er bare for dårlig til at få lagt kommentarer, da det er fra min tlf:o( Håber du har det godt:o)

    SvarSlet