Samtidig fik det mig til at reflektere over disse og jeg kunne mærke en modstand.
Jeg har altid selv følt en længsel og interesse for min biologiske familie - samtidig med at jeg ikke har turde komme for tæt på af frygten for afvisning.
Derimod har jeg ikke oplevet en stor interesse den anden vej - interesse for mig - hvilket igen har vækket min frygt for afvisning og får mig til at tænke at blod ikke er tykkere end vand..???
Det er svært.
Jeg ser det gennem mine briller og herfra ville det være dejligt med åbenhed og ærlighed - og så tage den derfra. HVordan det er at være biologisk familie, og hvordan der ser ud igennem deres briller, ved jeg jo ikke...
Men jeg misunder dem som har oplevet en positiv og åben kontakt med deres biologiske familie. HVilke følelser er der som biologisk familie? Ja det håber jeg at finde ud af en dag.
Ud af alt dette, har jeg lært hvor vigtig åbenhed og ærlighed om alt det svære er. Det er jeg glad for at have med mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar