Børn på "gule plader".....

På mit arbejde har en kollega fortalt om sine børn, der er adopteret. Det har jeg jo med det samme bidt mærke i. I en samtale bliver disse børn omtalt som kollegaens børn "på gule plader".

Da dette bliver sagt, ser jeg nærmest mig selv ude fra - jeg spørger med det samme, hvorfor der bliver sagt "børn på gule plader" - at det kan man da ikke sige og kan mærke at jeg har et behov for at forsvare kollegaen... eller mig selv?

 

Det sjove er så, at jeg finder ud af at bemærkningen om "børn på gule plader" selv ikke er relateret til at de er adopteret. Nej, det er slet ikke kollegaens børn mens hendes kærestes...

Jeg synes stadig ikke, at ydtrykket er i orden, og jeg ser det stadig som meget respektløst og kunne helt sikkert forsvare det igen, men kunne mærke, at jeg fik et behov for at forsvare mig selv, da jeg troede det handlede om at være adopteret... HVorfor? Tror bare det er en fundamental usikkerhed, som jeg bærer rundt på.