torsdag den 6. december 2012

Din reaktion på bortadopterede søskende? Se afstemning!

Jeg har tidligere skrevet lidt om, at jeg ikke vil opsøge min halv søster, da jeg er bange for at skabe strid i familien samt at det må være et chok for hende at kende sandheden. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt, men jeg ved ikke, om jeg en dag ændrer mening.

Hvis jeg en dag ikke er angst for endnu en afvisning. Hvis jeg en dag bare føler det er det rigtige. Hvis jeg en dag ikke tager hensyn til min biologiske mors ønsker. Måske en dag!



Hvis jeg selv fandt ud af at min mor, havde bortadopteret en søskende, uden at fortælle mig det, tror jeg, at jeg ville være meget uforstående. Ikke at en bortadoption ikke kan være det rigtige valg, men at det var en hemmelighed. Derefter tror jeg nemt jeg kunne komme videre og tilgive.

Jeg ved det ikke. Jeg er jo også meget farvet af min egen situation. Er stadig ret træt af at stå i skyggen og ikke gøre hvad jeg virkelig har lyst til. Men tror slet ikke jeg er parat til at face mine følelser ved at tage kontakt.

Hvordan ville du reagere, hvis du fandt ud af, at du havde bortadopterede søskende ???

SE AFSTEMNING!

1 kommentar:

  1. Jeg var 21 år da jeg ved en tilfældighed fandt ud af at jeg har en halvsøster. Min mor fortalte det henkastet til mig i en telefonsamtale. Hun fik hende da hun var 18 år. Hvis abort havde været lovligt så havde hun ikke født denne pige. Jeg har aldrig fået detaljerne omkring graviditet, fødsel og bortadoption. Jeg har dog altid tænkt på denne søster og når folk siger, at de har mødt en som ligner mig så spørger jeg altid om vedkommendes alder.... for tænk nu hvis .... Det er simpelthen så surrealistisk at vide, at jeg har en søster! Jeg har i forvejen to halvbrødre. At de er mine halvbrødre fandt jeg ud af da jeg var 10 år. Jeg lyttede tilfældigt til en samtale mellem mine forældre og min ene bror. Hans bio-mor var død og samtalen handlede om arv. Jeg var rystet! Blev sendt på værelset da de opdagede, at jeg lyttede med.... Og så fandt jeg efterfølgende ud af at min anden bror så heller ikke var min hele bror. Jeg har altid haft en drømmefamilie i mit hoved. I min drøm taler man om tingene og intet bliver fejet ind under gulvtæppet. I min drøm er man ikke flov over sine handlinger. I min drøm er kærligheden den grundlæggende familieværdi. Når jeg ser Sporløs i fjernsynet så drømmer jeg om, at det er mig der finder min halvsøster. På den anden side så tænker jeg, at hun nok ikke ønsker at blive fundet af mig. Tak for din hjemmeside. Spændende læsning om det at være dansk-adopteret som min halv-søster jo også er.

    SvarSlet