På udskriftet fra kirkebogen, som jeg fik tilsendt med oplysninger om min biologiske mor, stod der ingenting om min biologiske far. Der stod: XXXXX.
Mine forældre fik at vide på børnehjemmet, at min biologiske mor var ung og havde et forhold til en ældre mand.
Min biologiske mor skrev til mig, at min biologiske far var ung, tysker og han arbejdede i Danmark. Deres forhold endte og hun flyttede fra byen. Han vidste ikke, hun var gravid og ved derfor ikke jeg lever.
Min biologiske mor kunne fortælle hans fornavn. Et tysk eller øst-europæisk navn.
Hun kunne desværre ikke huske efternavn, hvor han kom fra, hvilken slags håndværker han var eller noget som helst! ... det virkede jo også rigtig troværdigt. At man helt glemmer den person man har fået et barn med.
Jeg kan udemærket forstå, at man ikke vil fortælle en person, at man forresten bortadopterede hans barn for 30 år siden. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan være ærlig.
Sjovt nok var min biologiske mor venner med en mand på facebook med det navn. Han var så ikke tysker men fra øst europa og boede i Danmark.
En dag var jeg så desperat, at jeg kontaktede ham. Vi skrev lidt sammen og til en start troede han, at det evt. kunne være ham. Uden jeg vidste det, kontaktede han så min biologiske mor og skrev derefter til mig, at han var den forkerte med det navn, at det ikke passede med årstallet og at min biologiske mor havde sagt, at hun kun havde én datter og hun boede hjemme hos hende....
Tak for kaffe!!
Så jeg finder nok aldrig ud af hvem han er. Det gør mig egentlig ikke så meget. Det der gør mig trist er alle de løgne, hemmeligheder, at jeg er en hemmelighed og at jeg ikke selv har noget valg i alt dette!
Men den viden jeg nu har, er meget bedre end slet ingenting at vide, så har ikke fortrudt at jeg har prøvet at finde mine biologiske forældre, tværtimod! Det har gjort mig meget stærkere og mere moden, selv om det har været hårdt så længe det stod på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar